Vælg en side

Uddrag: “Det er især Daniel Boysens helt særlige sprog, der gør På sit yderste til en skøn og rørende læseoplevelse. Der hersker en poesi i det, som på én gang er jordnær og fantasifuld.”

“Ofte glemmer man helt, at kvinden faktisk ligger på hospitalet, faretruende tæt på døden. Man bliver – ligesom kvinden – revet ud af tiden og hvirvlet rundt i et univers uden kronologi. Det lyder måske kaotisk, men det er faktisk ikke svært at følge romanens forløb.”

Læs resten af den glimrende anmeldelse her.