Kamilla Löfström anmelder På sit yderste i Information. Hun skriver bl.a.: “Boysens særsprog er poetisk overlevelse (…) Bogen kan læses som en bestræbelse på at overføre det flimmer, kvinden oplever i sit hoved, til sprog. Virkelighed og hallucinationer er et og samme med kvinden som filter. En uendelig række af madpakker blander sig med erindringen om at bade sit barn i vasken og køreture med får. Boysen har især blik for undseelig hverdag og skummet i opvaskebaljen. Og naturoplevelser, de står som kosmiske sange lige op ad døden.”

Resten kan læses her.