af Daniel Boysen | nov 8, 2019 | På sit yderste
Kamilla Löfström anmelder På sit yderste i Information. Hun skriver bl.a.: “Boysens særsprog er poetisk overlevelse (…) Bogen kan læses som en bestræbelse på at overføre det flimmer, kvinden oplever i sit hoved, til sprog. Virkelighed og hallucinationer er...
af Daniel Boysen | jun 2, 2019 | På sit yderste
Hun bliver ældre i løbet af et øjeblik og tager på en rejse med sin veninde. De ankom med færgen i går efter femten timers sejlads. En mand snakkede hele natten om sit liv og hvordan han hang kød til tørre. Han gik rundt til alle passagerne og fortalte den samme...
af Daniel Boysen | maj 23, 2019 | Dramatik
Skrevet til Dramatikerlab, Teater Katapult 2019 Kursiv + understreget = regibemærkning. Scenen: (Kirkegård. ELEF står ved en grav med sin rive, MALENE sidder foran en gravsten. De har ikke øjenkontakt.) MALENE Det er jo godt at besøge jer her, det må...
af Daniel Boysen | maj 6, 2019 | Fra notesbogen
i dag lignede bladene et hav på græsset vinden bar lyden af jetmotorer fra vejene ud mod bugten de højeste bygninger lå i en dis som havdyrene var ved at æde * der er stemmer i stuen fra hele verden en skryskraber er styrtet i indlandsisen...
af Daniel Boysen | maj 3, 2019 | På sit yderste
Det er hospitalets sidste dage. Hun er iført en af personalets blå uniformer og går rundt i de forladte rum under hospitalet. I et omklædningsrum forestiller hun sig lyden af de mennesker, der holdt det hele i gang. Hvordan deres lettelse lød, når alt det de håbede...
